|
|
Navn
Adresse
Postnr. By
Tlf. nr.
Født år
Beskæftigelse
Interesser
Email
|
Kaj Andersen
Ludvig Holsteins Alle 73
2750 Ballerup
4465 2051
1930
Pensionist, tidligere tekn. assistent.
Geocaching, have, trædrejning og rejser

|
|
Min kone
|
Gerda er model 1941 og lærer og arbejder på en skole i Albertslund. Hun har “kun” været lærer siden 1986, så hun har stadig ungdommens entusiasme og en stor portion gammeldags sund fornuft. En god kombination for en lærer. Hun er glad for sit job og er som en mor for sine “børn”. Gerda har taget pædagogisk IT-kørekort i foråret 2001. Hun har hurtigt derefter afsluttet uddannelsen som IT-vejleder, så hun altså nu kan undervise andre lærere, som vil have pædagogisk IT-kørekort. Godt gået Gerda.
Gerda blev klasselærer for en klasse, som begyndte 1. klasse i 1997. Jeg har haft fornøjelsen af at følge klassen som fotograf, og lavede en hjemmeside om den med billeder og beskrivelser fra klassens liv. Da klassen gik ud af skolen, fik hver elev en cd med denne hjemmeside på.
Sidste nyt. Gerda blev den 1. november 2006 forfremmet til pensionist efter at have sendt sin klasse ud i livet som årets bedste fra Hyldagerskolen, Albertslund. Hun er nu min skarpe kniv i skuffen, hvis jeg slet ikke kan finde en skat.
|
|
Min hund
|
Julie er en typisk beagle-hund. Altid sulten og egentlig kun interesseret i mad og skraldemanden, som kommer og stjæler vores ting. Hun er rimelig velopdragen. Det lykkedes at dressere hend, da jeg fandt ud af, at tvang var umulig, men at jeg med ros kunne lokke hende med til meget (men ikke alt).
Sidste nyt. Julie blev aflivet den 6/6 2006. 15 år gammel og livstræt og med smerter i bevægeapparatet. Hun har haft et godt hundeliv, og vi har haft en dejlig hund, som nu sover ude i haven.
Vi har planer om at anskaffe en ny beagle, men det får vente, indtil vi tror, at vi er færdige med at rejse så meget.
|
|
Erhvervserfaring
|
Jeg har arbejdet indenfor jernindustrien i mere end 30 år. Mest som teknisk tegner, men de sidste 5-7 år har jeg mest arbejdet med EDB. Ikke med tegning med med at lave databaser og regneark og med at sætte ting i system.
|
|
EDB som hobby og i arbejdet
|
Jeg har haft edb-maskine siden 1976, og jeg har brugt uendelig mange timer på at lære forskellige systemer at kende. Systemer som i dag er helt væk. Jeg fortryder det ikke, selv om det kan synes spildt arbejde, for selve det at lære, tror jeg på, at man kan lære. Jeg ved, at jeg nu har fordel af, at jeg har stor øvelse i at sætte mig ind i nye systemer.
Jeg har undervist i digital fotografering og billedbehandling for AOF i Ballerup (2003-2006).
Jeg har lavet mange databaser og har arbejdet meget med regneark. Og tekstbehandling har jeg kendt mange systemer af. udviklingen har rendt det hele over ende, og nu er jeg landet på MS-Office pakken og Paint Shop Pro.
|
|
Trædrejning
|
Under et besøg hos min bror Svend på Fyn, fik jeg lov til at prøve hans drejebænk. Siden da har det kørt helt rundt for mig. I januar 1997 fik jeg min egen drejebænk, der passede perfekt ind i et nyt, isoleret og opvarmet baghus, som jeg lige havde bygget. Jeg har fået megen hjælp af min bror Svend. både direkte undervisning, gode råd, fiduser, materialer, hjælpeværktøjer og meget andet. Tak for hjælpen Svend.
|
|
Hus og have
|
Gerda og jeg købte huset her i august 1991. Vi er meget glade for vores hus, og ikke mindre glade for vores have. Det hele ses her i vinterdragt. Klik på billedet for at se det større.
|
|
Ferierejser
|
Vi rejser en del. Og vi fotograferer meget på vores rejser. Når vi kommer hjem fra en tur, laver jeg en hjemmeside om turen, så vi har noget at kigge på, hvis vi bliver gamle. Der står efterhånden en lang række cd’ere med rejsebeskrivelser.
Vores nye hobby, Geocaching, har givet vores rejseoplevelser en ny, indholdsrig dimension. Disse skatte findes jo overalt i hele verden.
|
|
Slægtsforskning
|
Slægtsforskning er nok lidt af et aldersfænomen. Jeg er så nået op i den alder. Det er spændende at finde og samle brikkerne. Jeg finder frem til spændende fætre og kusiner, og jeg bliver lidt klogere på, hvilket liv mine egne forældre har levet. Min generelle interesse for historie er blevet betydelig skærpet af denne interesse.
|
|
Geocaching.
|
Geocaching er den nyeste interesse. Det har stået på siden 2006. Du kan læse om Geocaching HER. De skatte, som man går på jagt efter, findes overalt på hele jordkloden. Her i Danmark kan man godt klare sig uden at kunne engelsk, men i andre lande bruger man enten engelsk eller det lokale sprog. I Spanien, for eks. skriver de oftest på spansk, men så kan man have glæde af Google’s oversætter, selv om den bestemt ikke er fejlfri.
Hvis man er nogenlunde dus med at bruge computer, og hvis man har lyst til en spændende fritidsleg, kan jeg kun opfordre til at gå med i legen. Det er gratis, men hvis man melder sig ind får man en del flere muligheder. Pris ca. 30 dollar om året.
Du kan se Gerdas og min statistik ved at klikke HER.
|
|