|
Både fra Sverige og fra Norge er jeg blevet spurgt, om jeg kender nogen skandinavisk organisation for amatør-trædrejere. Det gør jeg ikke. Jeg kender egentlig heller ikke behovet for en sådan, men synes nok, at det kunne være rart at have lidt kontakt til kolleger i Norden.
Jeg vil derfor her lave links til skandinaviske trædrejere som har en hjemmeside, efterhånden som jeg finder dem. Og jeg vil opfordre disse til at gøre det samme, så vi efterhånden får links til hinanden.
Og så er der naturligvis en hel del amatør-trædrejere som ikke har nogen hjemmeside eller for den sags skyld nogen computer. Mange af disse har utvivlsomt fine produkter at vise frem til glæde og inspiration for os alle. Jeg vil gerne stille min hjemmeside til rådighed for disse. Hvis jeg får et brev med navn, adresse, tlf. nr. og et billede af vedkommende og nogle billeder af drejede ting, vil jeg lave en side om vedkommende her og på den måde få vist tingene frem. Jeg tror på at der er mange dygtige amatør-trædrejere i Norden. Dette er et forsøg på at få dem synliggjort.
Hvis du kender trædrejere, som du mener ville være relevante i denne sammenhæng, så giv dem min adresse og få dem til at kontakte mig. Adresse og tlf. nr. finder du her.
|